Nu skal du tilbage langs Storegades lige husnumre. Den første bygning  på Storegades sydlige side er den første af tre længer, der ligger ned mod Stege Nor, og som indeholder gode boliger med enten altan eller en lille forhave. Bygningerne er opført i gule sten, og forhuset har en fremhævet frise. Blev dette hus pudset og malet gråt, ville det ligne det gamle og velrenommerede Hotel Skandinavien, der i mange år lå her!

Har du valgt blot at gå den korte tur, har du endnu ikke set Mølleporten og den gamle Hestgardport, så inden du begiver dig tilbage ad Storegade igen, kan du - ved at gå ca. 15 m til venstre - se vores smukke Mølleport, og umiddelbart før denne ser du en port, som er det ældste byggeri i Stege (fra 1200-tallet). Bag denne port satte bønderne deres vogne og trækdyr ind, inden de gik hen til Gåsetorvet og solgte deres ænder, gæs, høns og kyllinger.

Gå nu til sild 22.

Dette statelige hus blev efter tegning af et af Danmarks største arkitektnavne M.G. Bindesbøll opført som byens Rådhus. I middelalderen havde Stege et andet rådhus, der var fritliggende på Torvet, (se Resens kort samt skiltet på torvet) men dette brændte Svenskerne ned i 1659, hvorved de fleste af byens papirer gik tabt. Man reddede dog Steges Bys Bog,  hvori ”Det tilkendegives, at i det Herrens år 1418 på St. Jörgens, den berømmelige martyrs dag (23. april), blev denne bog indrettet.

Dette stræde var kun udbygget fra Torvet og halvvejs ud mod Volden. Som før omtalt, skal navnet Skammestræde ses som et modstykke til det samtidige Langestræde.

Drej nu til højre og følg husrækken Rådhusgade 11-1, der alle er  genopførte efter branden i 1774. Ældre stegensere husker endnu nr. 5, hvor Bodil Stine Pedersen havde sin marskandiserbutik og solgte skillingsviser og ”cyprianus” (drømmebøger!); men det mest interessante var for datidens børn, at hun havde en abekat! Bemærk at husets facade endnu tilkendegiver, at her var der en butik.

Denne sild er placeret på Dragestræde nr. 6, men før du går videre til højre mod Rådhusgade, så kast lige et blik til venstre på Dragestræde nr. 7, der blev opført i 1912 som elektricitetsværk. Sammen med et elektricitetsværk i Carøes gård forsynede disse to værker Stege med strøm, indtil SEAS i 1953 overtog byens strømforsyning.

Nu står du i en af Steges betydeligste købmandsgårde, der siden 1700-tallet har udfyldt hele grunden mellem Torvet og Dragestræde. Her lå der store kullagre, jern af allehånde slags og alle de til en rigtig gammel købmandsgård hørende bygninger: Stalde, lade, vognremise, og kornmagasiner. Til fuldstændiggørelse af herligheden blev det østre pakhus bag den store kastanje opført i 1840 og indrettet til brændevinsbrænderi og bryghus.

Farverstræde var i middelalderen en smal passage mellem daværende Langestræde og Torvet. Navnet fik det efter Farvergården, som fra 1758-83 tilhørte tugt- og manufakturhuset i Langestræde. Farvergården lå på hjørnet af Farverstræde og Torvet, og bindingsværkbygningen, der støder op hertil, var indrettet med hestestald og stampeværk til farveriet. De indsatte i tugt- og manufakturhuset gik hver dag gennem Langestræde ned til farvergården, hvor de deltog i arbejdet med farvningen af de vævede tekstiler.

Nu står du nøjagtigt der, hvor Stege begyndte som et lille fiskerleje på kongens grund omkring en bådplads ved dybsbroen. Fiskerlejet bredte sig efterhånden mod øst ad Dybsbrostræde, der er Steges ældste gade. Strædet afsluttedes tidligere af en skibsbro og en skanse som vist på det gamle Resens kort og på skiltet ved havnekajen.

Dybsbrostræde har så langt tilbage, det kan konstateres, haft en særpræget struktur, idet nordsiden har været tæt bebygget med beboelseshuse, mens præstegården og dens avlsgård på sydsiden har vendt ryggen til strædet.

Følg nu Nørresti, der ikke er aftegnet på det gamle kort, idet det var her, strandlinjen i middelalderen gik. Du kan også tydeligt se, at husene på højre side er af betydeligt nyere dato, da de er bygget på opfyld. På venstre side ser du de for Stege så karakteristiske lange smalle grunde. De mange omsiggribende brande fik nemlig den konsekvens, at man byggede på så smal en grund som muligt for at spare skat, da man betalte skat i forhold til, hvor mange døre og vinduer man havde ud til gaden.