Mølleporten, del af fæstningsanlæg fra 1400-tallet
Danmark var allerede i Middelalderen rig på byanlæg, hvoraf flere som værn havde borganlæg med grave, volde eller mure med byporte. Kun eet sted har et sådant middelalderligt befæstningsanlæg imidlertid overlevet i en helhed. Det er i Stege med det store, smukke og velbevarede voldanlæg og med den enestående byport, Mølleporten.
Du har nu gået på dette fæstningsanlæg, der omkring år 1430 blev etableret for at værne om Stege by. Volden gik fra Stege Nor, rundt om byen til sundet og beskyttede således byen mod overfald fra landsiden. Foruden Mølleporten, du nu har foran dig, var der to andre byporte, nemlig en for enden af Rådhusgade og en for enden af Langgade. Ud for hver port førte en vindebro over voldgraven. Læs i øvrigt det meget oplysende skilt ved sild nr. 7.
Årene 1685-97 blev de værste 12 år i Møns historie! Oberst von Plessen, chef for den kongelige livgarde til hest, blev amtmand på Møn, og med ham kom fire af hestgardens seks bataljoner, til hvilke der skulle skaffes indkvartering her på Møn. Under sit rædselsregime lod han i Mølleporten indrette et fængsel med to lyse og to mørke fangehuller. I dag er der intet bag de tykke mure. Spøgefugle siger dog, at man i Stege har verdens fornemste og mest storladne dueslag!
Der forberedes i skrivende stund (2018) et projekt, der skal renovere og skabe adgang til Mølleporten, så denne kan fungere som udstillingssted for Møns Museum.
På den modsatte side af volden har vi nu kirkegården i Stege. Denne lå indtil 1812 omkring kirken, men folk var begravet så tæt, at der begyndte at lugte ganske forfærdeligt både inde i kirken og i området omkring denne. Dette gjorde sig i øvrigt gældende på mange andre kirkegårde, der var placeret inde i byerne, men den videnskabelige indsigt i hygiejniske forhold førte en reformbølge med sig overalt i Europa, hvorunder nye gravlæggelser under kirkegulve ophørte. I Danmark blev en forordning i 1805 skelsættende, idet kirkegårde i hovedstaden og i købstæder blev forlangt flyttet udenfor bykernen.
Stedet, hvor vi nu har kirkegården, var i flere hundrede år stedet, hvor alle møllerne var placeret, og blev derfor kaldt Møllemarken, og det mel, der skulle ind i byen, blev altid kørt gennem Mølleporten – deraf navnet!
Gå nu til sild 8.
