Sild 26

Om Morten Reenberg, der har lagt navn til denne gård, kunne der skrives en selvstændig afhandling. Få har som han i alle måder taget vare på sine sognebørn. Da Morten Reenberg i 1694 kom til Stege, var han 34 år. Han giftede sig med sin forgængers enke, der var 47 år og havde seks børn. Han fik altså på én gang embede, bolig, kone og seks børn! Præstegården var da allerede 150 år gammel og temmelig forfalden. Morten Reenberg ombyggede og forbedrede i vid udstrækning gården og forsynede i 28 tilfælde vægstykket over døren med karakteristiske indskrifter, såsom over døren til spisekammeret: ”Den dør bliver ej længe lukt, som alle banker på” Eller med store sorte bogstaver på køkkenvæggen:”Ny tyende har nål i rumpen, gamle har torne i fødderne”, sidst over døren til audiensstuen: ”Gak ind, tal lidet om dig selv, ilde om ingen, vel om alle, dog helst om Gud”!

Den gang var der til præstegården en tilhørende avlsgård, der var placeret ned mod stranden vest for hovedgården. Hvor laden lå,  var der temmelig sumpet, så det indhøstede korn blev ofte muggent. Morten Reenberg flyttede derfor resolut kornet op til kostalden og køerne ned til den fugtige lade ”da køerne bedre tåler at stå i vand”! Inde i kirken kan man i øvrigt på en stor planche læse meget mere om Morten Reenbergs gård.

Stege kirke er en af landets største købstadskirker. På Sjælland er kun  Sct. Bendts i Ringsted, Akademikirken i Sorø og Domkirken i Roskilde større end Sct. Hans kirke i Stege. Denne kirke er bygget i 1200-tallet af Jacob Sunesøn af Hvideslægten. Han står for øvrigt for bygningen af alle røde murstenskirker på Møn: Keldby, Borre og Magleby. Stege kirke havde oprindeligt tvillingetårne, men disse styrtede tillige med klokken ned under en brand i 1457. Inde i kirken ses det tydeligt, at den er blevet til- og ombygget flere gange. Man kan i kirken købe en smuk og fyldestgørende brochure om Sct. Hans Kirke i Stege. I denne har man dog undladt at fortælle, at det mystiske rum til venstre i kirkerummet lige indenfor døren under krigen 1940-45 var tilmuret og skjulte kirkebøger og kirkesølv!

Fra middelalderen og op til begyndelsen af 1800-tallet var der begravelsespladser både inde i kirken under gulvet og på kirkegården udenfor. Begge steder var der imidlertid begravet alt for mange, og der bredte sig en ulidelig stank såvel inde i kirken som udenfor denne. Man flyttede da kirkegården ud øst for volden, og de fleste af de i kirken begravede blev flyttet.

Inde i kirken står dog stadig i en nordlig niche to sarkofager med de jordiske rester af personer fra Moltkefamilien på Marienborg, og i den sydvestlige niche står der en stor figur ”Friheden” af billedhuggeren Bissen. Under trinene er der en gravkælder, der huser flere medlemmer af Hagefamilien. På kirkepladsens østlige side står yderligere en  mindesten over familien Hage. Pastor Reenberg fik nemlig i en tid, hvor kirken fattedes penge, den ide at anlægge godt betalte gravpladser i ”den fine ende” af kirkegården. Så kunne de, der i levende live havde manglet lidt prestige, dog i døden mænge sig med de fine, og samtidig skæppe lidt i den slunkne kirkekasse! 

Gå ud igen til sild 27.